SÆRLIGT TILBUD TIL MUSEUMSFORENINGER OG FORENINGSEJEDE/DREVNE MUSEER, SOM ER MEDLEMMER AF SAMMUS.
Et nyt samarbejde mellem VELUX FONDEN og SAMMUS gør det lettere for medlemmer af SAMMUS at udvikle nye, særlige tiltag til medlemmer af museumsforeninger og til udvikling af foreningsejede/drevne museer gennem den særlige indsats
”Aktive frivillige 60+ i museumsforeninger”
Medlemmer af SAMMUS opfordres til at søge om støtte hos VELUX FONDEN. Vær opmærksom på, hvilken type forening I er jf. jeres vedtægter, idet der er lidt forskel på, hvad forskellige foreningstyper kan søge om støtte til.
SAMMUS’ medlemmer er enten
a. museumsforeninger, som jf. foreningens vedtægter har til formål at være venne- og støtteforening til et eller flere lokale museer
eller
b. (Museums)foreninger, som jf. foreningens vedtægter ejer eller driver et museum (ofte et mindre lokalt museum).
Hvad kan I søge om støtte til?
a. Museumsforeninger
opfordres til søge om midler hos VELUX FONDEN til følgende indsatsområder
- Teknisk udstyr, som kan medvirke til at fremme især ældres oplevelse af medlemsarrangementer (f.eks. foredrag, møder…..)
- Materialer til særlige – og for den ansøgende forening nye – aktiviteter, som kan anvendes i museumsforeningens arbejde med at få flere medlemmer.
- Transportabelt ”kit” til arrangementer mhp. at få flere medlemmer til museumsforeningen (3 x 3 m pavillon, 1 sammenfoldeligt bord, 2 roll-ups med selvvalgt tekst) (værdi ca. 7000 kr.)Hensigten med at støtte ovenstående aktiviteter er at gøre det attraktivt at være medlemmer i en Museumsforening, som er venne-/støtteforening til et lokalt museum – og med afsæt i, at jo flere tilfredse medlemmer, der er i en museumsforening, des bedre mulighed er der for at støtte et lokalt museum.
b. Foreningsejede/drevne museer
opfordres til søge om midler hos VELUX FONDEN til følgende indsatsområder
- Materialer til særlige – og for den ansøgende forening nye – aktiviteter, som kan anvendes i museumsforeningens arbejde med at få flere medlemmer.
- Transportabelt ”kit” til arrangementer mhp. at få flere medlemmer til museumsforeningen (3 x 3 m pavillon, 1 sammenfoldeligt bord, 2 roll-ups med selvvalgt tekst) (værdi ca. 7000 kr.)
- udstillingsfaciliteter, som kan medvirke til at gøre museets udstillinger mere attraktive for besøgende.
- Køb og opsætning af skilte til brug for vejvisning til museet.Hensigten med at støtte ovennævnte aktiviteter er at gøre et foreningsejet/drevet museum mere attraktivt for besøgende – og forbedre mulighederne, så det fortsat er attraktivt for frivillige at drive museet.
Hvordan søges midler fra ”Aktive frivillige 60+ i museumsforeninger”
SAMMUS har fastsat et antal indsatsområder (se ovenfor), som af SAMMUS vurderes at kunne fremme SAMMUS’ strategi – og medvirke til udvikling af organisationens medlemmer. Det er på forhånd afklaret med VELUX FONDEN, at disse indsatsområder vil kunne støttes af fonden. Denne aftale løber ind til videre til den 30. juni 2025, hvorefter den evalueres.
Såfremt et SAMMUS-medlem ønsker at søge om støtte til en lokal aktivitet, opfordres det pågældende medlem til at sende en kort beskrivelse af aktiviteten til SAMMUS (Per M. Holm, tlf. 40 27 10 44 eller pr. mail) eller (Else Runge Petersen, tlf. 21 71 53 06 eller pr. mail), som udtaler sig mhp. aktivitetens relevans i forhold til de opstillede indsatsområder.
SAMMUS-medlemmer, som ønsker at søge om midler til en lokal aktivitet, er velkomne til at kontakte SAMMUS (Per Holm eller Else Runge Petersen) mhp. at præsentere projektet, inden processen sættes i gang.
Efterfølgende opfordres medlemsforeningerne til at anvende VELUX FONDEN’s ansøgningsportal
og indsende ansøgning direkte til VELUX FONDEN. Udtalelsen fra SAMMUS medsendes ansøgningen som bilag. Se VELUX FONDENs vejledning til aktivitetsstøtte til frivillige 60+
Udtalelsen fra SAMMUS indgår i VELUX FONDEN’s behandling af ansøgningen mhp. at lette sagsbehandlingen hos fonden. VELUX FONDEN behandler ansøgningen og forestår udbetaling af tilskud til ansøger.
Dokumentation for aktivitetens gennemførsel og regnskab tilsendes VELUX FONDEN med kopi til SAMMUS med henblik på evalueringen.
Ansøgningsfrister.
Såvel VELUX FONDEN som SAMMUS kan kontaktes året rundt. Der er således ingen særlige ansøgningsfrister for indsendelse af ansøgning til VELUX FONDEN.
SAMMUS skal gøre opmærksom på, at VELUX FONDEN generelt ikke giver støtte til følgende formål:
- løn og honorar til den eller de særligt aktive,
- driftsudgifter forstået som årligt tilbagevendende udgifter,
- rene sociale aktiviteter som fester, fællesspisning, udflugter, underholdning, forplejning m.m.,
- udgifter den enkelte særligt aktive, en gruppe af særligt aktive og en forening almindeligvis og med rimelighed selv kan afholde eller afholde på vegne af den/de særligt aktive,
- udgifter en offentlig myndighed eller institution jf. lovgivningen er forpligtet til at dække, og
- aktiviteter, der udspringer af eller understøtter et erhvervsmæssigt virke
Baggrunden for samarbejdet.
SAMMUS vil bl.a. medvirke til at styrke og udvikle det folkelige engagement til gavn for museerne samt synliggøre de betydelige kræfter bag de danske museer.
SAMMUS har derfor en interesse i, at organisationens medlemmer (museumsforeninger og foreningsejede/drevne museer) sætter fokus på rekruttering og fastholdelse af medlemmer samt at støtte og udvikle de foreningsejede/drevne museers muligheder for at gøre sig mere attraktive for deres gæster.
SAMMUS er i en løbende dialog med VELUX FONDEN, om hvordan fondens program Frivillighed 60+ kan bidrage til udviklingen hos SAMMUS medlemmer. VELUX FONDENs program har bl.a. til formål at inkludere og inddrage voksne 60+ i indsatser med fokus på fællesskaber, bæredygtighed og lokal sammenhængskraft. Visionen er, at bidrage til styrkelsen af handlekraften hos aktive frivillige 60+ til gavn for samfundet.
Dialogen mellem SAMMUS og VELUX FONDEN har således til formål at styrke udviklingen hos medlemmerne af SAMMUS.